Vi skal tage livet på os

Jeg ikke været præst i hele mit arbejdsliv – faktisk kun i 16 år. Jeg kom fra beskedne kår, hvor vi var en søskendeflok på syv, så der var ikke råd til, at vi fik en universitetsuddannelse. Mit største ønske havde lige fra barnsben af været at læse medicin. Men som knap 50-årig påbegyndte jeg i 1987 det teologiske studium ved Universitetet i Århus. Inden da havde jeg som nævnt læst tysk og latin i Århus, idet det havde været min hensigt at komme til at undervise i de to fag på gymnasiet, men da netop disse to fag må siges at være blevet ”brødløse” valgte jeg at skifte studium.

I dag handler det næsten kun om at lære det i skolen/gymnasiet, man regner med at få brug for siden hen, oftest tekniske fag rettet mod erhvervslivet. Men hvordan ved man som 15-16-årig, hvad man får brug for senere hen i livet ?

For mig at se er det ikke ”spild” at lære sprog, og ikke blot engelsk. Det gælder om, at man poster en masse viden på de unge mennesker Det giver god indsigt og større viden om verden omkring os at lære fremmede sprog og ved at læse bøger. Ikke mindst vore gamle klassikere. Man mister en bid af vores kulturarv, ved at negligere den værdi, der ligger heri.

I dag har de fleste mennesker et enormt behov for at ”være på”, hvorimod gamle dyder som omsorg og evnen til at lytte forsvinder. Vi er så effektive i dag og hænger hele tiden i en klokkestreng, at vi glemmer fællesskabet, har så at sige nok i os selv og får en del af vort medmenneskelige kontaktbehov dækket af mobiltelefonen. Glemmer at det er så vigtigt også at bruge tid på at være sammen i et fællesskab.

Nærhed og evnen til at lytte fik jeg i rigt mål brug for i min tid som sygehuspræst på Falster – det var mine bonus-år. Det var også derfor, at jeg oprindelig ville være præst. For at få tid til at lytte til mennesker med alvorlig sygdom og de ofte dermed forbundne bekymringer.

Hvad er din styrke?

Det er min flid, tror jeg. Og så er jeg et pligtopfyldende menneske. Jeg er nu 73 år og arbejder fortsat tre forskellige steder – ved Understed/Karup kirker samt endnu en tid ved Øster Hassing og Gåser kirker, desuden har jeg enkelte undervisningstimer på Den kristne friskole i Dronninglund. Min styrke er tillige, at jeg er udholdende – jeg er sej. Og det var vist nok sejt, at jeg i ret høj alder gennemførte en lang universitetsuddannelse og at det efterfølgende lykkedes mig at få et arbejde, som jeg holder meget af. Havde også arbejde en del af tiden under studiet. Det er vigtigt at kaste sig ud i livet. Lediggang er roden til alt ondt, sagde man engang.

Hvad er din svaghed?

Jeg har nok svært ved at sige nej, ikke mindst når det gælder mit arbejde, påtager mig nok af og til lidt for meget. Men også privat har jeg svært ved at sige nej, hvis besøgende – især familie med kort varsel meddeler, at de bare lige kommer til frokost. Jeg bryder mig ikke om at rejse – det er jo ellers dagens trend – hvor har du sidst været, hvor skal du så hen. Jeg vantrives, når jeg er borte fra mit hjem. Jeg bryder mig ikke om at bo på hoteller eller lignende, ej heller hos familie eller venner. Ynder at leje mig ind i et sommerhus, når jeg endelig er på besøg andetsteds. Jeg er ikke ret god til at bo og omgås andre fra morgen til aften - holder uendelig meget af at have mit eget.

Hvad er dit politiske ståsted?

Jeg har ikke noget bestemt ståsted, synes ofte, at det ikke er ulejligheden værd at gå til stemmeurnen. Et parti, der virkelig ville dyrke gammeldags dyder som omsorg og fællesskab – og som ikke blot satte fokus på at ”alt skal kunne betale sig” økonomisk, ville helt sikkert få min stemme. Jeg vægter hjælpsomhed meget, nabohjælp, hjælp fra venner og/eller familie, men det skorter det ofte på i vor fortravlede verden. Og fortravletheden og manglende omsorg gør os ensomme og på en måde syge. Der udskrives megen medicin som plaster på såret, men vi kan ikke behandle os ud af livsproblemer. Der findes ingen medicin mod det at have ”ondt i sjælen”. Vi skal lære at tage det sure med det søde og leve vores liv. Vi skal tage livet på os. Deri ligger også en tak for, at vi er blevet født og for det liv, vi nu hver især har fået, også selv om vi ikke selv har bestemt, hvordan vort liv vil forme sig.

Hvad er det værste, du ved hos folk?

Det, jeg dårligst kan lide, er selvmedlidenhed og dovenskab.

Hvad er det bedste, du ved hos folk?

Hjælpsomhed og ansvarsfølelse. Det synes jeg, vi mangler meget af i dag. Jeg hører alt for ofte udtryk som: det står ikke i min stillingsbeskrivelse, det er ikke mit bord, eller det må I selv klare. Underforstået: eller få andre til at gøre.

Hvad er det mest pinlige, du har oplevet?

Det værste, jeg har oplevet som meget pinligt, var at komme for sent til at forrette gudstjenesten i min kirke. Det er kun sket to gange i min tid som præst og de to gange giver jeg overgang til sommertid skylden. Det var pinligt at gå spidsrod hele vejen op gennem kirken med undrende kirkegængere som tilskuere.

Hvad er den største forskel på mænd og kvinder?

Jeg synes egentlig ikke, der er nogen forskel ud over vores fysiske fremtoning og måske den fysiske råstyrke. Masser af kvinder bestrider i dag mange jobs, som mænd tidligere har haft eneret på. Men man kan nok lettere omgås med mænd end med kvinder på en arbejdsplads. Det har måske noget med mandlig forfængelighed at gøre. Jeg tror, man lettere kan arbejde sammen med 50 mænd end med 50 kvinder, fordi kvinder ofte kan være endog meget giftige imod hinanden, måske på grund af misundelse. Men der findes selvfølgelig mænd, man aldrig kommer til at synes om at arbejde sammen med.

Hvad er din yndlingsbeskæftigelse, når du holder fri?

Havearbejde om sommeren – jeg tænker så godt, når jeg arbejder i haven og så holder jeg utrolig meget af vandreture i vores dejlige natur. Det er så dejligt med hav og skov her, hvor jeg bor mellem Hals, Hou og Asaa.

Hvad er generelt dit forhold til andre mennesker?

Jeg er afventende – ja, for man kan jo vente alt, det siger erfaringen mig. Men imødekommende og positiv.

Hvis du skulle leve dit liv om, hvilke ændringer ville du så foretage dig?

Ingen – udover at jeg gerne ville være begyndt på mit teologistudium langt tidligere. Jeg ville forfærdelig gerne have haft mulighed for at studere som ung.

Hvordan er dit forhold til Gud?

Jeg tror, at der er en Gud, som har skabt alt omkring os og fortsat skaber. Jeg bruger meget dialogen - bønnen opad som privatperson. For mig handler det meget om tilgivelse, fordi man ikke altid er, som man bør være i sit forhold til medmennesket. Min mormor sagde altid: - Det største arbejde vi har, er arbejdet med os selv. Egoismen ligger jo lige under overfladen og lurer i os alle. Det er en livsopgave at modarbejde den. Nogle har måske ikke erkendt det endnu.

Hvad vil du helst huskes for?

Jeg tror, vi huskes af dem, der har holdt af os - og som vi selv har holdt af. Jeg håber, jeg har gjort mit bedste, mens jeg var her. Måske huskes man så for det. Jeg forsøger at være imødekommende og jeg forsøgte at være omsorgsfuld for min dejlige ægtefælde, mens han levede. Om jeg er lykkedes, kunne kun han bedømme.

Hvis du skulle tilbringe en uge alene på en ødegård, hvilke tre bøger ville du så medbringe?

Den danske Salmebog. Bibelen og ”Jomfrudronningen” af Susan Kay – om Elisabeth I. af England. Den sidste er en bog fyldt med så megen smerte over menneskers uforsonlighed og fortvivlelse over den kærlighed hun følte for en mand, der af samtiden fandtes uegnet til at blive prinsgemal. Jeg holder også meget af Halfdan Rasmussens lyrik – i det hele taget holder jeg meget af lyrik. Tænk, at nogen kan sige det i én strofe – som andre skal bruge flere hundrede sider på. F.eks. da Grundtvig skrev: Gud ånder på øjet, når det græder.”

Hvad er en god bog for dig?

For det første ved man jo aldrig, om en bog er god, før man har læst den. Men en god bog for mig, er én, der handler om vores liv - på godt og ondt. Gerne historiske romaner og bøger, der omhandler mit fag. Ikke biografier – de er som regel blot en forherligelse af den pågældende person. Det handler - for mig at se - i al sin enkelhed i stedet om hvordan ”jeg bruger det pund, mig blev givet, at fylde med hæderligt virke min dag,” som Sundell skrev i en salme. Alle livets facetter og aspekter skal med, for at være en god bog. For vi er alle både barske, selvoptagede, snydevorne og går undertiden bag ryggen på hinanden. Og så er der kærligheden. Den altoverskyggende kærlighed, der rækker hånden frem. Kærligheden er det største.

Hvad gør dig rigtig glad?

Venner og min familie gør mig glad, når vi kan være sammen. Og overordnet gør mit arbejde mig glad. Jeg er meget glad for mit arbejde.

Hvad gør dig rigtig ked af det?

Skuffelser – mennesker, der skuffer mig. Det gør de ved at sige ét og mene noget andet. Måske også ved at love noget og undlade at holde det. At glemme det eller udskyde det. Ikke at gøre de ting, der ville være uden besvær, når man kan det. At man skal minde folk om noget – tigge dem – for det bliver det desværre engang imellem til. Jeg sætter hjælpsomhed meget højt.

I hvilken retning går din musiksmag?

Jeg kan stort set lide al slags musik, der er veludført. Jeg holder meget af vore salmer, vi har en meget stor salmeskat og jeg holder af vore nationalsange – og kan også lide at lytte til noget af den klassiske musik. Eller til sønderjydske Per Nielsen på trompet. Kaare Norge er også dejlig at lytte til – ligeså klassisk guitarmusik og violin. Rockmusik er ikke mig, ej heller gospel, som hører til i en anden kultur. Gospel var fantastisk som de sortes talerør og trøst. Men vi kan aldrig gøre dem det efter. Gospel er opstået på grund af den smerte og lidelse, de sorte mennesker gennemlevede som slaver. De kunne ikke andet, det var den eneste måde, hvorpå de kunne udtrykke deres sammenhold og måske længsel.

Er du god til at tilgive?

Ja, det synes jeg. Jeg kan ikke fordrage at bære nag til nogen. Vi er, som vi er.

Hvad er din største præstation?

At jeg overhovedet blev færdig med mit studium i en alder af 56 år og fik et embede. Det er en præstation, jeg er glad for. For det lå ikke i mine kort. Men det lykkedes nok også kun, fordi jeg blev kraftigt bakket op af min trofaste ægtefælle.