- Vi smiler trods alt

Frederikshavn White Hawks glade efter bronzemedaljerne

Det samlede frederikshavnerhold med bronzemedaljerne om halsen. De leverede en stabil indsats foran omkring 100 medrejsende fans. Foto: Claus Søndberg

Det samlede frederikshavnerhold med bronzemedaljerne om halsen. De leverede en stabil indsats foran omkring 100 medrejsende fans. Foto: Claus Søndberg

HERNING:Allerhelst ville de ikke have været på isen før fredag aften, når DM-finalerne tager deres begyndelse, Men efter nederlaget i semfinalerne mod SønderjyskE måtte Frederikshavn White Hawks nøjes med bronzekampene mod Herning.

Og her formåede høgene at trække det længste strå med uafgjort i Herning efter en sejr på 3-2 på egen is tirsdag aften.

- Når man skal spille om medaljerne, så kan man jo også lige så godt vinde dem. Det var ikke vores bedste præstation i aften, men som kampen skred frem kunne man godt mærke, at det hele blev lidt mere intenst, og at begge hold gerne ville have noget metal om halsen, når man nu var her, siger den erfarne back Mads Bech, inden han satte sig ud i bussen, hvor der nok skulle drikkes en enkelt øl.

Veteranen har været fast mand på høgenes førstehold siden 2001, men endnu er det altså ikke blevet til det mest ædle metal i Metalligaen.

- Vi har ikke været tilfredse med vores sæson i år, for vi havde en målsætning om noget mere. Men jeg tror også godt, at du kan regne med, at jeg er tilbage igen i næste sæson. Jeg har godt nok været med i mange år, men jeg har stadig lyst til at spille ishockey, siger den tidligere anfører.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.