Vi tager hånd om hinanden
Skal ældre have robotstøvsugere, og hvem skal nu betale?
Mange udsagn i den stående debat om robotstøvsugere har gået på, at man som ældre skal have det, man har ret til. Underforstået, at selvom man eventuelt godt selv kan betale et eller andet, skal man selvfølgelig ikke, hvis man har "ret" til at få det af "de andre", altså samfundet. Når jeg forhåbentlig bliver gammel nok til at kaldes ældre (snart), vil jeg være stolt af alt det, jeg kan klare selv. Det er forhåbentlig så meget som muligt. Jeg vil ønske, at hjælp bliver givet til dem, der har behov, og jeg betaler gerne for mig selv så længe jeg kan, uanset at jeg måske på den måde aldrig "får noget for mine skattepenge". Jeg har for mine skattepenge fået lov at leve i et samfund, hvor vi tager hånd om hinanden. Giver alle ret til sundhedsbehandling, skolegang og meget mere. Og der er styr over rigtig mange ting i vores land, fordi vi sørger for at offentlige instanser virker. Når man ser, hvordan det virker i lande, der betaler lav skat, kan man ikke være i tvivl om, hvilket system der er det bedste.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.