Viceskoleleder stopper efter 37 år

- Det er måske for længe at være på en arbejdsplads, siger Per Bjørn og tygger på det. Tidens krummer knaser lidt mellem tænderne.

- Ja det er godt nok lang tid. Men jeg har været så glad for stedet, for kollegerne og ungerne, så derfor har det jo været det helt rigtige, siger han.

Når et langt arbejdsliv skal genkaldes, dukker nogle af de vigtigste erindringer som oftest op.

Da Per Bjørn Nielsen begyndte karrieren på Pandrup Skole, måtte man som nyuddannet lærer favne bredt.

- Jeg havde matematik, dansk, biologi og idræt. Jeg havde endda et hold i musik. Det var nu synd for dem. Jeg håber ikke, der var for mange musikalske børn i klassen. Heldigvis har vi i dag langt dygtigere musiklærere, siger Per Bjørn og smiler.

Som 33-årig fik Per Bjørn Nielsen tilbudt stillingen som viceskoleinspektør. Springet fra lærergerning til det administrative var dog ikke så stort.

- Jeg brugte vel en fire timer om ugen på det administrative. Så jeg kunne godt fortsætte med at være lærer. Det gav mig føling med de udfordringer, lærerne står i hver dag.

Tiderne har ind i mellem været svære, Men en ting står fast:

- Børnene husker jeg. Og de glæder og sorger jeg har delt, betyder helt sikkert meget.

Når mandagsklokken ringer ud, kommer det ikke som en brat opvågnen.

- Jeg har vidst i et helt år, at jeg ville stoppe nu. Jeg synes, alderen er til det. Jeg får mere tid til børnebørnene, og så er jeg begyndt at spille golf for nylig. Jeg er ikke rigtig god til det, så mon ikke det er en god ide at bruge lidt tid på det?, slutter Per Bjørn Nielsen.

Afskedsreceptionen holdes i september.