Video: Bo på hotel under havoverfladen
Hotelværelse 250 meter fra kysten og på fire meters dybde
TANZANIA: Et svenskdesignet hotelværelse ud for Tanzanias kyst giver udtrykket "havudsigt" en helt ny betydning.
Der findes hoteller, som reklamerer med havudsigt, og så findes der et hotelværelse med direkte udsigt til Det Indiske Oceans tropiske fisk.
For Manta Resorts undervandsværelse ligger 250 meter fra kysten - midt ude i koralrevet ud for Tanzanias Pemba Island - fire meter under havets overflade.
Det er en svensk kunstner, der står bag designet, og en enkelt nat på værelset koster lige over 5000 kroner pr overnatning.