Politiet: Her er gerningsmanden bag døde mink og afskårne grisehoveder
Nordjyllands Politi beder offentligheden om hjælp til at identificere gerningsmand
Opdateret 12. maj 2022 kl. 14:08
TYLSTRUP: Ved Tylstrup Skole har man fire gange i løbet af de sidste fire måneder fundet dele af eller hele døde dyr på skolens område.
Sidst var i tirsdags, hvor hovederne fra fem svin lå langs husmuren ud mod Langesvej.
Nu offentliggør Nordjyllands Politi billeder og overvågningsvideo fra episoderne. Heri optræder den person, Nordjyllands Politi mener, er gerningsmanden.
Her er overvågningen fra en episode, hvor der 16. august blev fundet seks grisehoveder:
(Læs mere under videoen)
En form for trussel
Onsdag var Nordjyllands Politi ude for at tale med en person om hændelserne.
- Personen afviser at have noget at gøre med sagen, konstaterer fungerende politikommissær Henrik Taagaard fra Nordjyllands Politi.
Han understreger, at det vigtigste nu for politiet er at få gerningsmanden til at stoppe med at lægge døde dyr og afskårne dyrehoveder ved skolen.
- Vi ønsker at komme i dialog med personen. Det er jo en form for trussel, som vi ikke kan sidde overhørig, siger Henrik Taagaard.
Her er overvåningen fra 6. september, hvor der blev fundet 20 døde mink:
[Læs mere under videoen)
Vigtigst at personen stopper
Henrik Taagaard fortæller, at gerningsmanden bag hændelserne vil kunne blive sigtet for trusler.
- Lige nu er det en mindre overtrædelse. Det vigtigste er, at personen stopper, så det ikke bliver værre, understreger han.
Nordjyllands Politi modtagerne gerne henvendelser vedrørende sagen på telefon 1-1-4.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.