Video: Hør Patrick Russell om sin rolle i sejren over Norge
Han fik ikke en assist, men det danske ishockeylandshold kan lovprise forwarden
Opdateret 14. maj 2018 kl. 12:24
ISHOCKEY: Patrick Russell spillede en afgørende rolle, da Danmark fredag slog Norge 3-0 ved A-VM i ishockey.
Forwarden fra Bakersfield i den amerikanske AHL-liga stod ved de to første danske scoringer og blokerede den norske keepers udsyn. Resultatet var, at Nicklas Jensen kunne hamre pucken i mål.
- Det var to fantastiske skud af Nicklas, og så skal jeg jo bare stå derinde og prøve at tage øjnene væk, så det var rart, at de gik ind i dag, siger en ydmyg Patrick Russell.
Også det tredje danske mål blev sat ind i powerplay.
- Både vores undertal og powerplay gør det sindssygt godt i dag, og special teams vinder jo kampene, så det var supervigtigt for sejren, fortæller Patrick Russell.
Hør hele interviewet med den danske forward herunder.