Tyverier

Vidner fangede voldsomme indbrudstyve

Tyv både slog og angreb borger med en gasspray, da to tyve blev tilbageholdt i Storvorde

Arkivfoto
Arkivfoto PHOTOPQR/REPUBLIQUE DU CENTRE

Opdateret 23. maj 2022 kl. 14:09

STORVORDE: Det gik voldsomt for sig, da to borgere onsdag aften tog sagen i egen hånd og pågreb to indbrudstyve, som forsøgte at bryde ind i en villa på Bettyvej.

Den ene tyv ville ikke lade sig bremse af de lokale borgere, så han både slog og angreb den ene af sine overmænd med en CS gasspray, men det lykkedes alligevel for de to lokale at tilbageholde de to tyve på Vandvandværksvej, fortæller vicepolitikommissær Ole Jensen fra Nordjyllands Politi.

Offeret har fået en del knubs, og derfor er den ene af de tilbageholdte mænd både sigtet for vold og indbrudsforsøg.

Politiet har en mistanke om, at de to mænd fra Aalborg på 24 og 40 år står bag flere indbrud i området.

Ransagning hos de anholdte

- Vi har haft 25-30 indbrud i Storvorde i løbet af den seneste måned, hvor fremgangsmåden har været den samme som onsdag aften. Et vindue er blevet brækket op ved hjælp af en skruetrækker og et koben. Problemet er, at vi ikke har fundet nogle af kosterne. Derfor er vi også i gang med at ransage de to anholdtes adresser i jagten på at finde beviser mod dem, siger Ole Jensen.

Der blev dog heller ikke fundet koster, men politiet har en formodning om, at det allerede er afsat.

- Men de har tilstået at stå bag syv indbrud oplyser Ole Jensen.

Vicepolitikommissæren har dog også brug for hjælp fra offentligheden. De to mænd blev anholdt med en sort Haglöfs rygsæk med orange for indvendigt og en solcellelampe udformet som en grå frø.

- Hvis nogen savner en af de to ting i forbindelse med et indbrud, så vi hører gerne fra dem, siger Ole Jensen.

Nordjyllands Politi kan kontaktes på telefon 114.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden