Hvidbjerg

VIF er tilbage i 3. division

Morsingboerne skal alligevel ikke spille jyllandsserie i næste sæson

Søren Korsgaard og VIF skal alligevel spille 3. division i den kommende sæson. Arkivfoto: Bo Lehm

Søren Korsgaard og VIF skal alligevel spille 3. division i den kommende sæson. Arkivfoto: Bo Lehm

HVIDBJERG:En gevaldig appelsin er dumpet ned i VIF’s håndboldturban. Klubben, der i sidste sæson måtte se sit 3. divisionshold rykke ned i jyllandsserien på grund af en skrivebordssag, får alligevel lov til at beholde sin status som divisionshold.

En udtrækning af et hold i en af 3. divisionspuljerne fik søndag Jysk Håndbold Forbund (JHF) til at tilbyde VIF pladsen, og den har VIF mandag eftermiddag sagt ja til med det resultat, at klubben nu igen har et hold i 3. division.

- Det er vi glade for. Spillerne var jo trætte af, at de ikke var i 3. division, siger Henrik "Sivert" Kristensen, håndboldformand i VIF Mors.

Eneste negative konsekvens er, at VIF kommer i en 3. divisionspulje med mange østjyske hold og derfor får en del lange køreture til udekampe.

- Men spillerne synes jo, det er hyggeligt at køre, og det er kun 11 gange i løbet af en sæson, siger Henrik "Sivert" Kristensen.

JHF har endnu ikke offentliggjort den nye puljes udseende med VIF som et af holdene, og premieredato såvel som resten af kampprogrammet er derfor endnu ikke på plads.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.