Håndbold

Vigtig sejr til Vesthimmerland

Team Vesthimmerlands håndboldherrer holder håbet om overlevelse i live efter flot comeback i Svendborg

Arkivfoto: Michael Koch
Arkivfoto: Michael Koch

SVENDBORG: Team Vesthimmerlands håndboldherrer vandt søndag eftermiddag 21-24 på udebane mod Svendborg Håndboldklub.

Den nordjyske klub var på hælene i det meste af kampen og trak først fra til slut.

- Vi spiller udmærket og kommer frem til okay mange chancer, men deres målmand tager helt vildt fra i kassen, og derfor hænger vi hele tiden efter, siger Christian Back, træner for Team Vesthimmerland.

Efter 45 minutter gik hans hold frem i et offensivt forsvar, og det gav pote. Team Vesthimmerland gik fra at være bagud 19-15 til at være foran 19-21.

- Kampen i dag havde stor betydning, og vi har nu selv muligheden for at afgøre vores skæbne i 1. division, siger Christian Back.

Gå til relaterede emner

Forsiden