Vigtig uge for Vendsyssel FF
Tre topopgør på otte dage
Opdateret kl. 14:00
ROSKILDE: Allerede lørdag ankom Vendsyssel FF til Roskilde for at være optimalt forberedt til søndagens topbrag mellem nummer fire og fem i NordicBet-Ligaen.
Vendsyssel FF går ind i en ekstremt afgørende uge, hvor hooldet i midtugen møder rækkens nummer to, Skive, og næste weekend tørner sammen med nummer tre, FC Helsingør.
- Meget kan blive afgjort de næste syv dage, og kan vi komme fra Roskilde med et godt resultat, så synes jeg, at alt er helt åbent, siger anfører Chris Sørensen
- Nu må vi se, hvordan kampen former sig. Generelt synes jeg, at vi spillemæssigt har været i en opadgående kurve, og det satser vi på at tage med. Og så er vi jo også nået dertil på sæsonen, hvor man holder lidt øje med de andre kampe for at vurdere, hvor meget man skal satse i slutminutterne, siger Chris Sørensen, der selv er tilbage i truppen efter en enkelt kamps karantæne.
Inden kampen er Vendsyssel på samme pointtal som Roskilde med to point op til FC Helsingør på tredjepladsen.
Han er glad for den gode forberedelsestid.
- Det er sådan, vi har valgt at gøre det her i den afgørende fase, hvor det hele spidser til. Man skal tidligt op, hvis man skal være fremme til en kamp, der starter 13.45 i Roskilde samme dag, siger han.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.