Vigtigt point i sløj forestilling
Hobro har stadig syv point ned til holdene under nedrykningsstregen efter 1-1 mod AB
Opdateret kl. 17:29
HOBRO: Det var ikke kønt. Faktisk slet, slet ikke. Men Hobro vil tage det point, de lørdag eftermiddag tog med fra opgøret mod 1. divisions bundhold, AB, for det uafgjorte udfald betyder, at nordjyderne stadig har en betryggende buffer ned til den helt grimme del af tabellen. AB tog føringen i opgøret efter 28 minutter, da Kevin Bechmann Timm stod totalt umarkeret tæt under Hobro-målet og hovedstødte et flot indlæg fra højre i nettet. Halvlegen var en ørkenvandring af en fodboldkamp på en bulet bane, der næsten umuliggjorde al form for kombinationsspil. Hobro forfaldt til lange bolde op mod de sløje frontløbere Lasse Ankjær og Adeshina Lawal, der nemt blev holdt nede af AB-forsvaret. Efter en halvleg, hvor Hobro blot havde en enkelt målchance ved Mathias Unkuri, reagerede cheftræner Klavs Rasmussen og terrorudskiftede de to angribere med Mustafa Hassan og Svenne Poulsen i pausen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.