Vesløs

Viking snublede i jyllandsseriedebut

De nyoprykkede thyboer kunne ikke stille noget op mod Oddense-Ottings stærke skytter

Viking HK i lilla kom hurtigt i Oddense-Ottings jerngreb, og gæsterne vandt kampen takket være deres stærke skytter på backpositionerne. Foto: Bo Lehm
Viking HK i lilla kom hurtigt i Oddense-Ottings jerngreb, og gæsterne vandt kampen takket være deres stærke skytter på backpositionerne. Foto: Bo Lehm Bo Lehm

Opdateret kl. 22:48

VESLØS: Det blev ikke til en drømmestart søndag eftermiddag for Viking HK i jyllandsserien. Oddense-Otting blev igen thyboernes onde ånd og vandt kampen 26-23.

- De har et godt tag på os, det må vi bare sige, konstaterede Vikings træner Peter Heskjær efter nederlaget.

Det startede ellers godt for jyllandsseriedebutanterne, der havde godt fat i angrebet, og de to hold fulgtes pænt ad til pausestillingen 12-12. Men herfra tog Oddense-Otting fat i deres angrebsspil.

- De har tre bagspillere, der er helt vildt godt skydende. De kan skyde boldene ind fra 15 meters afstand. I første halvleg havde vi styr på dem, men efter pausen kunne vi ikke holde fast, siger Peter Heskjær.

Oddense-Otting kom hurtigt foran med to og tre scoringer, og det formåede Viking aldrig at komme i nærheden af at hente.

- Vi prøvede med dobbeltmandsopdækninger, og vi prøvede at dække alle mand helt fremme, men lige lidt hjalp det, siger en skuffet Viking-træner.

Gå til relaterede emner

Forsiden