Basketball

Vikings årets tv-klub

Aalborg-klubben får pris fra tv-station

Aalborg Vikings har fået prisen som årets tv-klub i dansk basketball. Foto: Michael Bygballe
Aalborg Vikings har fået prisen som årets tv-klub i dansk basketball. Foto: Michael Bygballe Michael Bygballe

AALBORG: Aalborg Vikings måtte ud i playoff-kampe for at undgå nedrykning fra landets bedste basketballrække i den forgangne sæson, men klubben har alligevel gjort sig positivt bemærket hos de basketballinteresserede.

Tv-stationen DK4, der sender kampene fra den danske liga, har nemlig kåret Aalborg Vikings som den bedste tv-klub i sæsonen 2012-2013, hvor der også blev sendt rigtig mange af klubbens kampe, der spilles i Stadionhallen.

- Aalborg Vikings har formået at skabe nogle attraktive rammer i en større dansk by, hvor der i forvejen er mange publikumstilbud til elitesport. Herunder bl.a. Superligafodbold, dame og herre ligahåndbold og ishockey. Det er derfor imponerende, at man i en sæson, der har budt på langt flere nederlag end sejre, har formået at hæve tilskuerantallet med 38 % og genskabt en basketkultur i Aalborg, skriver DK4 i sin begrundelse for prisen.

Forsiden