Vikings klar til slutspil
Aalborgenserne tabte 83-92 til SISU, men kvalificerer sig
AALBORG: Aalborg Vikings er klar til slutspillet i Basketligaen. Aalborgenserne tabte godt nok torsdag grundspillets sidste kamp hjemme mod SISU med 83-92. Resultatet var dog uden betydning, for allerede inden kampstart stod det klart, at aalborgenserne ville blive nummer otte.
Status er derfor, at Vikings skal op mod grundspillets nummer et, Bakken Bears, i slutspillet.
En svær opgave for nordjyderne, der i februar tabte to gange til århusianerne.
Den ene kamp var dog tæt til langt ind i fjerde quarter.