Basketball

Vikings tabte igen-igen

Aalborgenserne blev udraderet af midterholdet Hørsholm

Anthony Jones blev topscorer for Vikings.Foto: Michael Bygballe
Anthony Jones blev topscorer for Vikings.Foto: Michael Bygballe Michael Bygballe

HØRSHOLM: Invasionen fra nord. Sådan præsenterer basketklubben Aalborg Vikings sig på sin egen hjemmeside. I denne sæson er der dog ikke meget blodtørst over vikingernes fremfærd, og det har ikke hjulpet synderligt, at klubben i vinterpausen har fået tilført nyt, amerikansk blod. Holdet går fortsat fra nederlag til nederlag og har efter 21 kampe stadig blot hentet en enkelt sejr.

Statistikken blev ikke forbedret i lørdagens udekamp mod midterholdet Hørsholm. De modløse vikinger tabte opgøret med hele 73-112, og gæsterne var på hælene hele vejen.

Især i andet quarter blev Vikings totalt udraderet med 35-15, og derefter var der ikke spænding tilbage i opgøret.

Anthony Jones blev topscorer for Aalborg Vikings med 18 point.

Gå til relaterede emner

Forsiden