Basketball

Vikings tog tæt udesejr

Vikings rykker i tabellen

Joey Haywood spillede et vanvttigt tredje quarter, hvor han lavede hele 15 point. Arkivfoto: Henrik Louis
Joey Haywood spillede et vanvttigt tredje quarter, hvor han lavede hele 15 point. Arkivfoto: Henrik Louis

KØBENHAVN: Den canadiske point guard Joey Haywood var endnu engang i en klasse for sig selv, da Aalborg Vikings lørdag aften hentede en meget vigtig udesejr på 96-92 over københavnerklubben Falcon.

Vikingerne var bagud med 46-41 ved pausen, men så tog den lynhurtige og godt skydende point guard over i tredje periode, hvor han lavede hele 15 point - heraf tre scoringer fra trepoints-distancen.

Efter en højtscorende kamp blev fjerde periode lidt mere defensivt præget, men det lykkedes ikke at finde en vinder, da Joey Haywood brændte det skud, der kunne have afgjort kampen med få sekunder igen.

Derfor måtte de mandskaber ud i forlænget spilletid, og den periode vandt vikingerne med 13-9 og hentede den anden udesejr på stribe efter den vanvittigt flotte sejr i Svendborg i onsdags.

Joey Haywood endte med 31 point, Joe Burton lavede 28, og netop tilbagevendte Niels Koch Andreassen supplerede med flotte 18 point. Sejren sender vikingerne op delt med SISU på rækkens sjetteplads.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden