Vil du samle ind for Dansk Flygtningehjælp på søndag
Dansk Flygtningehjælp mangler stadig indsamlere på 400 ruter i Nordjylland til landsindsamlingen på søndag - 6. november.
"Den vigtigste dag i en andens liv", lyder devisen for indsamlingen, hvor fra penge blandt andet vil gå til akut nødhjælp i krigszoner.
Den irakiske millionby, Mosul, er under enormt pres. Og Syriens største by, Aleppo, ligger i ruiner.
Millioner af børn, voksne og ældre er tvunget til at forlade deres hjem for at komme i sikkerhed fra voldsomme kampe.
Det er mennesker som disse, som indsamlerne i Nordjylland vil hjælpe, når de på søndag samler ind for.
Midlerne vil gå direkte til nødhjælp i blandt andet Syrien og Irak - altså i nærområdet.
- Når vi ser situationer som den i Mosul, er det afgørende, at vi har et stærkt beredskab, så vi kan rykke hurtigt ud med nødhjælp, siger lederen af Dansk Flygtningehjælps landsindsamling, Jens Engedal.
- Indsamlingen i det nordjyske betyder, at vi kan tilbyde akut hjælp til folk på flugt, så snart behovet opstår. Hver enkelt samler penge nok til, at vi kan skaffe rent drikkevand til 200 flygtninge, tilføjer Jens Engedal.
Du kan melde dig som indsamler på 3373 5111 eller på www.flygtning.dk/landsindsamling.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.