Vil se på sanktioner

21 er ikke gået i gang med uddannelse, som de er blevet pålagt

38 unge kontanthjælpsmodtagere er kommet i gang med en uddannelse efter at have fået et uddannelsespålæg, mens 21 er fortsat på kontanthjælp trods påbuddet. Arkivfoto: Peter Broen

38 unge kontanthjælpsmodtagere er kommet i gang med en uddannelse efter at have fået et uddannelsespålæg, mens 21 er fortsat på kontanthjælp trods påbuddet. Arkivfoto: Peter Broen

BRØNDERSLEV:84 unge kontanthjælpsmodtagere i Brønderslev Kommune har fået et uddannelsespålæg - men 21 af dem er alligevel ikke begyndt på uddannelse. Det er til gengæld 38, mens 25 er forsvundet ud af systemet.

- Der er 21 tilbage, som stadig er aktivt kontanthjælpssøgende, og der vil vi have afklaret, hvad de er i gang med, for vi skal have fundet et redskab, som rykker overfor den her gruppe, siger udvalgsformand Gitte Krogh (V).

Men først skal det afklares, om de unge har den uddannelse, der skal til for at komme i gang med en videregående uddannelse eller en ungdomsuddannelse.

- Hvis der er nogen blandt de 21, der ikke ellers har nogle problemer, så er det, vi kan begyndte at snakke om sanktionsmuligheder. Men hvis der er nogle af de unge, som er sat på en uddannelse, som de ikke kan klare, fordi de ikke har skolegangen til det, så er vi nødt til at hjælpe dem med at blive opkvalificeret, så de kan komme i gang med en uddannelse for senere at komme i job. Det er noget, vi skal have vendt igen, siger Gitte Krogh.

Når det er undersøgt kan sanktioner komme på banen. Udvalget besluttede, at det skal undersøges, hvilke sanktioner der er muligt at lave.

Der er 38 unge, der er begyndt på uddannelse efter at have fået et pålæg om det, og det betegner Gitte Krogh som en succes.

De 25, der er holdt op med at modtage kontanthjælp, er enten fraflyttet eller er begyndt at forsørge sig selv.

Uddannelsespålæg gives til 18-24-årige, som ikke har børn at forsørge.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.