Graviditet

Vild med Dans-vinder gravid

Mistede sin blot 36 år gamle mand, men har fundet lykken igen

Arkivfoto: Nils Meilvang, Scanpix
Arkivfoto: Nils Meilvang, Scanpix Scanpix

KØBENHAVN: Hun havde netop vundet Vild med dans, var mor til den skønneste lille dreng og gift med sit livs kærlighed.

Men en aprildag i 2012 mistede skiløberen Sophie Fjellvang-Sølling sin mand, Nikolaj, der faldt om med et hjerteanfald, kun 36 år gammel.

Tragedien var ufattelig for den blonde atlet, der havde taget danskerne med storm i danseprogrammet, hvor hun vandt med den professionelle danser, Silas Holst.

Ny lykke

Men nu, to år efter, smiler lykken til Sophie Fjellvang-Sølling igen. I et år har hun dannet par med Casper Barfoed, og nu er hun gravid.

Det var ikke til at tage fejl af maven, da skiløberen tirsdag aften dukkede op i DR’s Aftenshowet, og lykønskningerne strømmer da også ind på de sociale medier.

Sophie Fjellvang Sølling har i forvejen sønnen Maximillian.

Newspaq

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden