Vild motorcyklist på motorvejen

39-årig flygtede fra politiet med omkring 200 km i timen

Arkivfoto

Arkivfoto

REBILD:En 39 årig mand fra Silkeborg-egnen tog flugten med højere og højere hastighed, da han torsdag aften blev spottet af en politipatrulje på hovedvej 13 ved Sønderup i Rebild Kommune.

Han kørte så påfaldende, at betjentene i patruljevognen fattede mistanke til manden, og da han satte farten op, fulgte de efter ind på motorvejen og videre nordpå, men han øgede hastigheden mere og mere og på et tidspunkt rundede han 200 km i timen, så patruljevognen kunne ikke følge med mere.

På det tidspunkt havde de alarmeret kollegerne i Aalborg, der sendte flere biler ud efter ham, og de fik ham stoppet ved afkørslen til Th. Sauersvej i Aalborg.

Ramte personbil

Forinden ramte han en personbil bagfra, men hverken motorcyklisten eller bilisten kom noget til.

Anholdelsen foregik uden dramatik, og det viste sig, at manden, der har kørt spirituskørsel flere gange, er frakendt kørekortet i 10 år. Desuden passede nummerpladerne på hans motorcykel ikke med model og stelnummer.

Den 39-årige var ædru under sin vilde kørsel.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.