Vildt comeback bag Fortuna-sejr
Fortuna Hjørring træk fra i kampen om andenpladsen efter dramatisk opgør
KOLDING: Med et vildt comeback sikrede Fortuna Hjørring sig en udesejr på 4-3 over KoldingQ. Fortuna Hjørring har nu fire point ned til netop KoldingQ i kampen om andenpladsen.
Selvom Fortuna Hjørring fik flere store chancer kunne KoldingQ bringe sig foran 1-0, inden Frederikke Thøgersen udlignede kort inden pausen.
Efter pausen ramte nordjyderne overliggeren tre gange. Alligevel kunne hjemmeholdet bringe sig foran både 2-1 og 3-1.
2-1-målet blev scoret efter en friløber, mens målet til 3-1 blev sat ind på straffespark.
Dermed så det sort ud for Hjørring-kvinderne, der forinden havde set Chi-Chi Igbo udgå med en lyskeskade, mens også keeper Maria Christensen var blevet kørt på skadestuen, fordi hun havde fået et knæ i hovedet.
Men 12 minutter før tid fik de vendt det hele rundt.
Signe Bruun scorede på saksespark, og Line S. Jensen nettede to gange ved at nå højest på to dødbolde.
Dermed endte det med en vigtig 4-3 sejr til nordjyderne.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.