EMNER

Villa totalt udbrændt

Beboer ikke hjemme i villa i Mariager, da voldsom brand raserede hus

Foto: Torben Hansen
Foto: Torben Hansen Foto: Torben Hansen

Opdateret 20. februar 2017 kl. 12:53

MARIAGER: En villa i to plan med kælder på Fjordgade i Mariager er søndag morgen totalt udbrændt.

Det fortæller indsatsleder René Nikolajsen, Nordjyllands Beredskab i Mariagerfjord Kommune.

Branden opstod ved godt 05-tiden, og alarmen lød klokken 05.20. En nabo havde opdaget branden.

- Da vi ankom til brandstedet, var hele stueplan og hele første sal overtændt, konstaterer indsatslederen, der har haft fire køretøjer og 14 mand fra stationerne i Mariager og Hobro i aktion søndag morgen og formiddag.

Han forventede ved 9.30-tiden søndag formiddag, at der går yderligere et par timer inden brandfolkene kan kalde sig færdige med arbejdet.

Redningskran fjerner tag

En redningskran fra Beredskabsstyrelsen i Thisted er blevet tilkaldt, og den har været med til at pille tagrester ned og gøre det sikkert for brandfolkene at komme ind i bygningen for at få foretaget den nødvendige efterslukning.

- Heldigvis var huset beboere, en kvinde og hendes datter, som lejer huset, ikke hjemme, da branden brød ud. De var hos en veninde, så der har ikke været fare for menneskeliv, lyder det fra indsatslederen, der ikke har noget bud på en brandårsag.

Vagtchef Per Jørgensen, Nordjyllands Politi, fortæller også, at der nu skal foretages en brandteknisk undersøgelse af villaen for om muligt at få fastslået en brandårsag.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden