Villaejer vækket af brand
En brand i en garage nåede at sprede sig til taget på en villa i Egense
Opdateret 23. maj 2022 kl. 14:53
EGENSE: Høje brag fra en garage vækkede tidligt søndag morgen en villaejer på Kystvejen i Egense. Husejeren kunne se flammer stå ud fra sin garage, og strømmen i huset var netop gået.
Nordjyllands Beredskab fik en anmeldelse om branden klokken 04.53.
- Der var opstået brand i garagen, og da vi kom til stede, var garagen overtændt. Ilden spredte sig til taget af villaen, men det lykkedes os at få reddet selve huset, siger indsatsleder Søren Korsgaard.
Nordjyllands Beredskab sendte cirka 10 brandfolk fra både Aalborg og Mou til branden, og klokken lidt i otte søndag morgen, kunne de igen tage fra adressen.
- Dele af taget er ødelagt, og der er moderat vandskade i villaen. Brandårsagen er ukendt. Mandag skal politiets efterforskere forsøge at finde frem til, hvordan branden er opstået.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.