Vin

Vin-landskamp på Mortens Kro

Dyst mellem spanske og italienske vine

Kristian Ishøy (t.v.) er medarrangør af vin-landskampen på Mortens Kro fredag 5. september. Privatfoto
Kristian Ishøy (t.v.) er medarrangør af vin-landskampen på Mortens Kro fredag 5. september. Privatfoto

AALBORG: Der kommer med garanti både god mad og spændende vine på bordet hos Mortens Kro, Mølleå 2-6, fredag 5. september. Menuen er fastlagt og offentliggjort, mens der ikke fortælles noget som helst om vinene. Ud over, at der serveres både en spansk og en italiensk vin til hver af de to forretter og to hovedretter. Der er nemlig dømt vin-landskamp med blindsmagsing af vinene.

- I Danmark er italiensk vin anset for at være det bedste, men hvad sker der hvis italiensk vin går i direkte face-off med fantastiske spanske vine? Hvilket vinland er bedst? Spanien eller Italien, spørger Kristian Ishøy fra D’Wine i Algade i Aalborg.

- Det har vi bestemt os for at afgøre på den bedst tænkelige måde. Nemlig i glasset (blindsmagning) overfor en fantastisk menu.

D’Wine, der importerer spanske vine har i al selskabelighed aftalt dysten med Calmasino fra Støvring, der sælger italienske vine - for at afgøre sagen, og du har chancen for at være med til at afgøre det.

Mortens Kro står for maden og serverer hjemmerøget havørredfilet, Læsø-jomfruhummersuppe med stykker af blomkål, sprængt andebryst fra Gråsten og grillet spansk Iberico-filet.

- Der vil til menuen være minimum fire italienske og fire spanske vine. Efter hver runde stemmes der, og vinderen findes. Skulle det ske, at der er tale om uafgjort, så vil der komme ”straffevin”, der afgør dysten, forklarer Kristian Ishøy.

Arrangementet har maksimalt plads til 51 deltagere. D’Wine, Algade 54 i Aalborg, tager mod tilmeldinger til vin-landskampen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden