Mariager

Vinden reddede hus fra brand

Garage, der stod klods op af hus i Mariager, udbrændte - hus slap uskadt

Arkivfoto
Arkivfoto Pressefotograf Henrik Bo

Opdateret kl. 10:55

MARIAGER: Vinden kom fra den helt rigtige retning. Ellers kunne det være gået helt galt, da der torsdag morgen udbrød brand i en garage på Ribesvej i Mariager.

Det siger indsatsleder Claus Haparanda fra Nordjyllands Beredskab i Mariagerfjord Kommune.

- Alarmen indløb klokken 4. Vi fik melding om, at der stod en campingvogn i garagen, og at huset stod meget tæt på den brændende garage. Så vi rykkede med brandmandskab fra stationen i både Mariager og Hadsund. Det viste sig heldigvis, at den kraftige vind blæste væk fra garagen, så branden kunne begrænses til garagen, siger Claus Haparanda.

Husets ejer var på arbejde, da branden opstod, så det var sønnen i huset, der hørte larmen fra asbesttagpladerne, der blev sprængt ved de høje temperaturer.

Efter omkring to en halv times slukningsarbejde kunne brandfolkene vende hjem til deres stationer igen.

Årsagen til branden er ukendt.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden