Vinder dåsedans

Elever fra Hvilsom de bedste i landet til dans om genanvendelse.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

HVILSOM:2. og 3. klasse på Hvilsom Friskole har fundet på så god en dåsedans, at de har optrådt i storcentret City2 på Sjælland og fået overrakt en pokal af Isa fra DRs populære tv-serie Isas Stepz.

Pulsen var høj, da 28 elever fra 2. og 3. klasse på Hvilsom Friskole torsdag gik på scenen i storcentret City2 i Høje Taastrup på Sjælland.

Til lyden af deres medbragte trommer viste børnene deres egen dåsedans for et publikum, og blev fejret som de bedste i hele landet på deres alder til at danse om genanvendelse.

Genanvendelse var temaet i årets skolekonkurrence’Dåserydderen, som Dansk Retursystem A/S står bag. Virksomheden administrerer det danske pant- og retursystem.

Flere tusinde elever fra 2. til 5. klasse deltog i konkurrencen og er siden oktober blevet klogere på, hvorfor det er smartere at genanvende brugte dåser og flasker frem for at fremstille ny.

Med deres dans viste børnene fra Hvilsom Friskole, hvor meget mere energi man bruger, når man fremstiller en sodavandsdåse af helt nyt aluminium frem for at genanvende materialet og smelte en brugt dåse om til en ny.

Hvilsom Friskole var blandt de fire klasser, der fik overrakt en pokal for deres indsats af Isa Stepz fra DRs danse tv-serie.

Inden dansen i City2 var børnene på rundvisning hos Dansk Retursystem A/S for at se, hvordan dåser og flasker bliver sorteret og mast for at blive genanvendt.

På YouTube kan man se en film om Hvilsom-elevernes optræden: www.youtube.com/watch?v=9LD9AhAWhf8

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.