Vinderup Maskinforretning klar med nyt koncept
Maskinforretning styrker privatdelen med Nykøbing Skov & Have
Opdateret kl. 09:58
NYKØBING: Hvor ligger Vinderup Maskinforretning? De fleste vil nok spontant nævne stationsbyen mod syd og ikke sige "på Elsøvej i Nykøbing". Men begge dele er faktisk sande, og fremover får kunderne på Mors lettere ved at identificere sig med en butik, der hedder Nykøbing Skov & Have.
- Vi har døbt butikken om og delt den op. Nykøbing Skov & Have er butiksenheden, der forhandler udstyr til private - såsom plæneklippere, motorsave med mere. Landbrugsdelen hedder fortsat Vinderup Maskinforretning. Med ændringen vil vi satse mere på privatmarkedet, og vi gør det blandt andet med en hjemmeside, hvor der også er mulighed for online-salg, siger indehaver Jan Pedersen.
Man henvender sig samme sted og ved de samme diske, uanset om man er professionel landmand eller privat havemand, men personalet er blevet delt op og specialiseret. Der bliver udvidet mulighed for at kigge på det altsammen i den kommende weekend, hvor Nykøbing Skov & Have holder åbent hus fredag og lørdag.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.