Vindmølle-transport spærrer morgentrafikken
Andet uheld på samme strækning i løbet af en måned
RIBE: En havareret vindmølle-transport har siden 22,30-tiden mandag aften spærret for trafikken på Haderslevvej nær Damhus ved Ribe.
Politiet forventer først, at vejen kan genåbnes ved middagstid tirsdag.
Det er et transport-beslag på blokvognen, der er brudt sammen, oplyser Syd -og Sønderjyllands Politi til TV SYD. Politiet venter i morgentimerne på, at en special-kran skal ankomme til ulykkesstedet og få bragt vindmøllen tilbage på sporet.
En anden vindmølle-transport holder også stille i området, da den heller ikke passere ulykkesstedet.
- Vi har fået sat skilte op på ruten, der leder bilisterne uden om uheldsstedet, oplyser vagtchef Søren Strægaard til TV SYD.
På samme strækning skete en lignende hændelse den 21. august, hvor vejen var spærret til langt op af eftermiddagen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.