Vindmøller giver penge til foreninger
Forening stiftet for at administrere årlige udlodninger fra kommende vindmølleprojekt
ØSTRUP: I forbindelse med vindmølleprojektet ved Østrup, har der gennem længere tid været et tæt samarbejde med lokale initiativtagere og foreninger. Der skal opstilles seks nye vindmøller ved Østrup, der ligger mellem Pandrup og Saltum. Møllerne får en årlig strømproduktion svarende til 17.000 husstande.
I forbindelse med opførslen vil der blive årlige udlodninger fra vindmølleprojektet til lokalområdet.
Der har været arbejdet med, hvordan formidlingen kan anvendes. DRØN-gruppen har arbejdet med et projekt ved Saltum Skole, der skal danne rammen om et attraktivt mødested og udflugtsmål i Saltum for børn, unge og ældre. 1. etape ventes at kunne realiseres snart.
DRØN-gruppen vil søge midler via vindmølleprojektet til DRØN-projektets etape 2, som dækker over en aktivitetsskrænt, sansehave og meget mere.
Anni Stonor fra Saltum Borgerforening og Kristina Søndergaard har skabt fundamentet for foreningen ”Vind i Østrup”, som alene har til formål at administrere de årlige udlodninger fra vindmøllerne, som skal bruges til lokale initiativer til gavn for borgere i lokalområdet. Dette kunne være initiativer i foreningslivet, udsmykning af byen, legepladser, byfester m.m.
Udover de årlige udlodninger fra vindmøllerne, vil projektet via Den Grønne Ordning, som administreres af staten, tilføre et éngangsbeløb på over 1,7 millioner kroner, som ligeledes kan søges til lokale projekter.
Du kan læse mere om de forskellige ordninger, som er tilknyttet dette projekt på www.ostrupvind.dk.AA
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.