Vinterrevyen skabte humør og overskud
Ros fra publikum for opsætningen
HALS: 300 publikummer havde lørdag aften indfundet sig til vinterrevy i Hals Skolehal. Holdet bag sommerens Hals Revy stod bag opførelsen, der centrerede sig om en blanding af velafprøvede numre fra sommerudgaverne på Skansen kombineret med enkelte nye indslag.
- Vi er meget tilfredse. Publikum hyggede sig og vi fik ros for vores opsætning, siger Thomas Thorsen fra Hals Revyen.
Han glæder sig i samme ombæring over interessen.
- Det er dejligt, at vi kan samle så mange mennesker i hallen på denne tid af året.
- Det var den fjerde vinterrevy i rækken, men om vi er på banen igen næste år, må tiden vise.
- Vinterrevyerne skal efter planen kun opføres, når vi har noget ekstra at byde ind med.
- Det er fortsat sommerudgaverne på Skansen, der trækker læsset, konstaterer Thomas Thorsen.
Udover revyen bød arrangementet på spisning samt efterfølgende dans til tonerne af ”Gekko”.
Overskuddet fra lørdagens revy doneres til det planlagte sport- og motionscenter i Hals.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.