Teater

Vinterrevyen skudt i gang

Vicki Berlin var i topform og med hende Leif Maibom

De fire dygtige lokale dansere gik fint ind i revyteamet - her dog i tæt parløb med Lars Løkke
De fire dygtige lokale dansere gik fint ind i revyteamet - her dog i tæt parløb med Lars Løkke

AALBORG: Aalborghallens vinterrevy ”Et gran af jul” evner virkelig at skabe rammen omkring nogle hyggelige timer med gode venner eller arbejdskammerater - man kan kalde det en kvalificeret måde at holde julefrokost på.

Her får man serveret et utrolig velkomponeret og ditto-smagende julebord og således opfyldt beriges man med gedigen revykunst, tryllekunst og dinnermusik - omend i modsat rækkefølge.

Det er en total-oplevelse man præsenteres for og som totaloplevelse fungerer projektet rigtig godt.

Man føler sig velkommen og man bliver kræset for hvad enten det er af tjenerstaben eller af kunstnerne på scenen.

I år var revyholdet Leif Maibom, Pernille Schrøder, Vicki Berlin og Thomas Mørk og de blev understøttet af fire unge dansere Camilla Melania, Camilla Frederikke, Christine Kragmann og Rikke Uglebjerg, der har flyttet dansen fra lokalerne på Vesterbro til Europahallen.

Og med en velspillende trio i baggrunden var rammen sat til fest.

Og festligt var det. Starten var måske nok lidt langsom, men som revtytoget kom i fart følte man sig godt underholdt - også selv om tekstvalget havde sit klare fokus på undervognen - altså vores menneskelige.

Vicki Berlin var i topform både med den it-maskinelle motionist og ikke mindst konfirmanden, der udlagde juleevangeliet skal vi sige på en noget utraditionel måde.

Leif Maibom fyldte også det sceniske rum - blandt andet som uforlignelige Frede, som var sidste levende skikkelse fra madlavningsholdets julefrokost.

Han stod blandt andet fadder til desserten - en hvidvinsdampet og rødvinsmarineret rombudding på 66 procent. Da den gik rundt tredje gang - var syv gået under bordet.

Jo, til den julefrokost havde der ikke været langt mellem snapsene. Det var der heller ikke på Europahallens scene.

Vinterrevyen fortsætter de næste tre weekends både fredag og lørdag og slutter dermed 7. december.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden