Hjørring

Virksomheds-dating med AAU-kandidater

Højtuddannet arbejdskraft til virksomheder og offentlige myndigheder i Hjørring

AAU-kandidater og virksomheder mødtes i Bibliotekssalen i forbindelse med Tour de Hjørring.
AAU-kandidater og virksomheder mødtes i Bibliotekssalen i forbindelse med Tour de Hjørring.

HJØRRING: Det giver konkret udbytte, når virksomheder og nyuddannede fra Aalborg Universitet bringes sammen.

Det kunne konstateres på torsdagens Tour de Hjørring, hvor en busfuld AAU-studerende, der står foran eller lige har oversået kandidat-eksamen, blev præsenteret for samarbejds- og job-muligheder i Hjørring kommune.

Retail Planit fra Hjørring er en af de virksomheder, der har haft gavn af at præsentere sig overfor de unge højtuddannede.

- Vi har fået kontakt med tre kandidater, som vi nu har knyttet til os i et projekt, der skal bringe vores website helt up-to-date og i overensstemmelse med vores strategi, fortæller administrerende direktør Ulrik Petersen fra Retail Planit, der udvikler software til detailhandlen.

Marie-Louise Vadskær er en af de tre, og hun har fået dobbelt udbytte af deltagelse i virksomhedsdating. Ved siden af at blive knyttet til Retail Planits projekt har hun fået job hos Hirtshals-virksomheden Safe Ocean Service, som hun kom i kontakt med via Hjørring ErhvervsCenters stand på den nylige karrieremesse i Aalborg.

Scanfiber Composites fra Sindal er en af virksomheder, der stillede op til virksomhedsdating i bibliotekssalen i forbindelse med Tour de Hjørring.

- Vi har nogle kommunikationsopgaver, som vi mangler kompetence til at løse. Via Tour de Hjørring har vi fået kontakt med tre interesserede kandidater, som har den kompetence vi efterspørger, og nu arbejder vi videre og finder forhåbentlig den rette til jobbet, fortæller administrerende direktør Erik Bundgaard Christensen, Scanfiber Composites.

Udover virksomhedsdating, der havde deltagelse af 12 private og offentlige virksomheder, omfattede Tour de Hjørring besøg hos Forsvaret i Hjørring, hos Rolltech A/S samt hos Hjørring Kommune.

Tour de Hjørring er arrangeret af Hjørring ErhvervsCenter og AAU Matchmaking.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden