Visens venner klar til viseaften
Visens Venner i Hjørring har startet sin 23. sæson, og er klar til første Vise-venneaften i år.
Visens Venner er en gruppe af sangglade visesangere, der mødes hver mandag i et af musikskolens lokaler ved det gamle Vendsyssel Teater. Her bliver der øvet til næste Vise-venneaften.
Der holdes fem-seks Vise-venneaftner om året, og det foregår i Bistrupskirkens mødesal, hvor 90-100 medlemmer trofast møder op til visesang og hyggeaften. Der holdes tre aftner i foråret, og den første er 13. februar, hvor der synges viser om "Vejret og Naturen".
Endvidere er der planlagt yderligere to i foråret, nemlig 27. marts og 22. maj.
Skulle man have lyst til at blive medlem, så kan man henvende sig til Fritz Tandrup på mail : fritz.tandrup@gmail.com el. evt. telefon nr. 23882054.
Visens Venner tager også ud og underholder på blandt andet dagcentre og pensionistklubber, og mangler man lidt underholdning formiddag, eftermiddag eller aften, så står de sangglade venner gerne til rådighed.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.