Vismænd: Beskat retten til fiskeri

Miljøøkonomisk rapport ligestiller beskatning af fisk og nordsøolie - opbakning fra S-ordfører

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

Afgift på fiskekvoter. Eller ligefrem inddragelse og efterfølgende salg på auktion. Det Økonomiske Råds formandsskab - vismændene - har fået øje på en helt ny indtægtsmulighed for det danske samfund, og de får klar opbakning fra Socialdemokraternes fiskeriordfører, Bjarne Laustsen. Rapporten "Dansk miljøpolitik, biodiversitet og ægte opsparing", der kom i sidste uge, har som en central anbefaling, at samfundet sikrer sig en større del af gevinsten ved udvinding af olie og gas fra Nordsøen - i økonomernes fagsprog betegnet som ressourcerenten. Anbefalingen kom ikke overraskende straks højt på ugens politiske dagsorden. Men rapporten rummer en tilsvarende anbefaling i relation til fiskene i de danske farvande. Retten til at fange fisk i Danmark blev i årene 2003 (sild) og 2007 (det øvrige fiskeri) efter stor debat i erhvervet fordelt gratis med individuelle kvoter til de fiskefartøjer, som da var i fis-keriet. De gratis tildelte rettigheder blev hurtigt rigtig mange penge værd, fiskefartøjer med kvoter blev solgt og købt op og lagt sammen, og der skete en stærk koncentration af fiskerflåden. Ressourcerenten "Hvis man mener, at den overnormale profit i form af ressourcerenten fra havfiskeriet også bør tilfalde hele samfundet i stedet for de enkeltpersoner, der oprindelig fik tildelt kvoterne eller siden har købt dem, bør staten inddrage ressourcerenten herfra", lyder konklusionen fra vismændene. De gør i øvrigt opmærksom på, at det ligger i den politiske beslutning om at indføre fartøjskvoterne i fiskeriet, at staten vil kunne inddrage kvoterne igen med otte års varsel. Bjarne Laustsen er fuldkommen enig med vismændene: - Det er lige vand på min mølle. Jeg har altid ment, at det var fuldstændig vanvittigt at forære samfundets ressourcer væk. Vi skulle have lagt en toldning på - altså en beskatning - netop af hensyn til hele samfundet i stedet for at give dem til de par tusinde erhvervsfiskere, der var dengang. Hvorfor var det lige dem, der skulle have fiskerettighederne foræret? Bjarne Laustsen mener ikke, at en afgift på fiskerettigheder blot skal ses som en ny indtægtskilde for staten. - En sådan toldning kan bidrage til forskning og udvikling og til at dække omkostningerne ved regulering og kontrol. Den alene koster en kvart milliard kroner om året. Det kan også bruges til at lette de unges mulighed for at komme ind i erhvervet - vi kender jo tilsvarende med lån til yngre jordbrugere, påpeger han. Dyrt skattestop Bjarne Laustsen har fulgt problemstillingen tæt gennem en årrække og kan også forklare, hvorfor beskatning - eller toldning - ikke blev indført fra start: - Anders Fogh Rasmussen var statsminister og havde erklæret skattestop. Han ville for alt i verden undgå noget, der kunne betragtes som en ny skat. Men den beslutning har altså siden kostet staten x antal milliarder kroner i tabte indtægter, bemærker han. Vismændenes tanke om at inddrage kvoterne og sætte dem til auktion til højestbydende er for drastisk, vurderer Bjarne Laustsen. Man forærede rettighederne væk slet og ret, og hvis man vil tage noget tilbage, vil fiskerne sige, at det er ekspropriation, og så vil vi få en sag øjeblikkeligt. Det er jeg ikke et øjeblik i tvivl om.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.