Frederikshavn

Vital sejr til FfI i bunden af 2. division

Med 28-24 over Mors/Thy Håndbold kom frederikshavnerne lidt på afstand af bunden

Sebastian Andersen scorede seks gange for FfI.Arkivfoto: Kurt Bering
Sebastian Andersen scorede seks gange for FfI.Arkivfoto: Kurt Bering Kurt Bering

FREDERIKSHAVN: Med en sejr på hjemmebane over ligareserverne fra Mors/Thy Håndbold på 28-24 tog FfI’s håndboldherrer i 2. division et skridt væk fra nedrykningen.

FfI er nu fjerdesidst med 16 point, Hogager har 14 og Silkeborg/Voel KFUM 13, men de to klubber har blot spillet 20 kampe, mens FfI har spillet 21.

I sidste spillerunde skal frederikshavnerne ude møde ligareserverne fra Skjern Håndbold.

Kampen mellem FfI og Mors/Thy startede meget lige, hvor hjemmeholdet stod solidt i forsvaret og spillede sig gang på gang i gennem gæsternes forsvar. Dog var kvaliteten i afslutningerne ikke i top i kampens indledning.

Dette betød, at gæsterne udnyttede deres skarpe kontrafase gang på gang til at score. Hjemmeholdet blev dog skarpere i afslutningerne i den sidste del af halvlegen primært på grund af at Sebastian Andersen kom ind og gjorde en forskel med sine effektive skud.

Gæsterne gik dog til pause med en smal føring på 12-11.

Anden halvleg begyndte lige, men hjemmeholdet blev skarpere i angrebet, og især var Martin Pedersen særdeles skarp i sine skud. Hjemmeholdet trak fra og kom med 14 minutter igen foran 20-17. Denne føring holdt man til slut og vandt en fortjent 28-24 sejr.

- Vi spiller en rigtig fin kamp mod en stærk modstander, siger FfI-træner Thomas Rømer.

- Angrebsspillet fungerede fint hele kampen igennem, og forsvaret med keeper, Troels Stausbo, består også. - Stor ros til hele holdet, og Sebastian Andersen og Martin Pedersen supplerer hinanden perfekt på venstre back, ligesom Niels Sørensen vel spiller sin bedste kamp i FFI Håndbold.

- Nu ser situationen bedre ud for os, men ingenting er afgjort endnu. Vi har lagt pres på vores konkurrenter i bunden men har stadig en meget svær udekamp i Skjern søndag 13. april, siger Thomas Rømer.

Topscorere for FfI blev Martin Pedersen 6, Sebastian Andersen 6 og Niels Sørensen 5 (1 ).

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden