Vive

Vive-herrerne debuterer i serie 3

Det nyoprykkede hold fra Vive IF skal vise deres grønsværværd på lørdag

20. juni var en stor dag. Vive IF har nemlig aldrig før spillet i serie 3 - højest serie 4. Privatfoto
20. juni var en stor dag. Vive IF har nemlig aldrig før spillet i serie 3 - højest serie 4. Privatfoto

VIVE: På lørdag klokken 13.30 skal Vive IF stå sin prøve.

For halvanden måned siden driblede herrerne for første gang nogensinde op i serie 3, og om altså bare et par dage får de at mærke, hvordan der er dér.

På hjemmebane skal de møde IK Frem fra Sønderup/Suldrup.

- Der er da ingen tvivl om, at de bliver testet. De har jo ikke været i serien før - ja, faktisk er det historisk. Klubben har aldrig før spillet i serie 3, højest serie 4.

- De skal nok lige vænne sig til at være lidt hurtigere og mere tekniske i det - men de skal nok kunne begå sig, er jeg sikker på, siger formand for Vive IF, Helle Gregersen, Hadsund.

Oprykningen skete mere præcist lørdag 20. juni 2015. Med stillingen 1-0 vandt Vive IF over Terndrup IK, og klubben rykkede op som en suveræn etter i puljen - med syv point ned til andenpladsen, Skelund IF.

- Det var og er stadig stort. Vi er bare en lillebitte by, hvor der nærmest er flere fodboldspillere end husstande, lyder det humoristisk fra formanden gennem bare halvanden år.

Alle er velkomne på lørdag.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden