Sport

Vock fortsætter gerne i Frederikshavn

Colin Vock håber, at stammen bliver i Frederikshavn, så de i næste sæson kan tage det sidste skridt mod toppen

Colin Vock bliver gerne en sæson mere i Frederiksa´havn.  Foto: Bent Bach
Colin Vock bliver gerne en sæson mere i Frederiksa´havn. Foto: Bent Bach

FREDERIKSHAVN: Efter to sæsoner i Frederikshavn måtte Colin Vock søndag eftermiddag konstatere, at det helt klare mål i Frederikshavn, guldmedaljerne, stadig ikke er nået. Kontrakten med den amerikanske forward, der har leveret en forrygende sæson med 36 mål og lavet 25 assists, udløber efter denne sæson, men Vock afviser ikke at fortsætte i det nordjyske.

- Hidtil har jeg kun haft fokus på hockey. Nu skal jeg sætte mig ned sammen med min forlovede, som er dansk, og så skal vi sammen finde ud af, hvad vi vil. Jeg kan godt lide Frederikshavn. Alt er positivt her, men vi (White Hawks, red.) mangler at tage det sidste skridt, lyder det fra Colin Vock efter bronzemedaljerne kom i hus søndag i Vojens.

- Jeg kan godt forestille mig at fortsætte. Jeg kom her for at vinde mesterskabet, og efter to år er det ikke lykkedes endnu, fortsætter han og udtrykker dermed samme uforløste følelse, som anfører Mads Bech også gav udtryk for efter fredagens kamp.

Målet om guldmedaljerne er ikke nået, men projektet er ikke droppet endnu. Frederikshavn har nu to gange været tæt på. Så tæt, at målet er svært at slippe.

- Jeg håber, at vi kan holde sammen på truppen, for vi er tæt på. Det er jo ikke fordi, vi har været langt fra at opfylde ambitionerne. Vi var så tæt på at gå i finalen. Når du er i syvende kamp, er du så tæt på, som du kan være fra at gå i finalen, og så kan alt ske. Det håber jeg, gutterne er klar over, og at vi får chancen igen for at gå i syvende kamp og ordne sagerne, lyder det fra en sulten Vock.

- Det var det hårdeste nederlag i min karriere, at vi tabte semifinalen, men vi må arbejde hårdt over sommeren. Vi har en god gruppe af drenge, så jeg håber, at mange af dem kommer tilbage. Vi fortjener mere, så jeg håber, de kommer tilbage, siger 30-årige Vock.

Colin Vock har spillet to sæsoner i Frederikshavn og kan altså være på vej til sin tredje sæson for klubben. Forinden da spillede forwarden to sæsoner for dette års finalister Esbjerg Energy.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden