Volbeat på Nibe Festival
Det danske rockband spiller næste sommers eneste jyske koncert i Skalskoven onsdag 29. juni
Opdateret 23. maj 2022 kl. 10:50
NIBE: Det danske rockband Volbeat bliver et af hovednavnene på næste års Nibe Festival.
Og det bliver en ganske eksklusiv koncert. Ifølge festivalleder Peter Møller Madsen giver Volbeat kun to koncerter i Danmark til sommer, og koncerten i Nibe bliver den eneste i Jylland.
I det hele er det ved at være vanskeligt at opleve Volbeat i koncert på disse breddegrader. Bandet satser hårdt på udlandet og har i år kun givet én dansk koncert, nemlig i Odense, hvor 37.000 mennesker mødte op. Året før var der to chancer for at opleve Volbeat, i Horsens og København.
Seneste besøg i Nordjylland var til en ”intim” koncert for 1300 mennesker i Multisalen i Nordkraft i Aalborg i februar 2013.
- Ligesom alle andre festivalarrangører kæmper vi år efter år for at få fat i Volbeat. Endelig er det lykkedes. Det er vi stolte af, og vi betragter det som en fjer i hatten for os, at de vælger at komme til Nibe, siger festivalleder Peter Møller Madsen, der senest havde besøg af bandet i 2008.
Volbeat spiller i Skalskoven i Nibe på festivalens førstedag, onsdag 29. juni. Der er et begrænset antal endagsbilletter til salg til dem, der måtte gå specifikt efter at opleve dette ene band.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.