Vold men ikke voldtægt mod ekskonen

Der var ikke grundlag for at dømme en 37 årig mand for voldtægt, men han fik seks måneders fængsel for bl.a. vold mod ekskonen

Skagbo stod tiltalt for voldtægt og vold mod sin ekskone.  Arkivfoto: Bente Poder

Skagbo stod tiltalt for voldtægt og vold mod sin ekskone. Arkivfoto: Bente Poder

HJØRRING:Det var mildt sagt et turbulent on/off forhold og jalousidrama, der mandag blev rullet frem i Retten i Hjørring.

En 37-årig mand fra Skagen stod tiltalt for fuldbyrdet voldtægt og efterfølgende vold mod sin 25 årige ekskone i hendes lejlighed i Hjørring.

Tiltalen lød også på hærværk på kvindens tøj og dødstrusler mod en af hendes venner.

Tidligere dømt for vold

Selvom den 37-årige tre gange tidligere er dømt for vold mod kvinden, var det ifølge manden glemt, da parret i januar i år fandt sammen igen i hendes lejlighed.

- Det var bøffer og rødvin og ren hygge, forklarede den tiltalte, der nægtede sig skyldig i alle anklagepunkter.

Idyllen sluttede imidlertid natten til 31. januar, hvor han fandt intime beskeder fra andre mænd på hendes telefon.

Det udviklede sig til slagsmål mellem de to. Tiltalte forklarede, at det var hende der overfaldt ham med spark og slag.

Billeder dokumenterede imidlertid, at hun havde blå mærker og rifter over store dele af kroppen. Anklagen om voldtægt blev dog tilsyneladende ikke nævnt i den første anmeldelse, for kvinden er aldrig blevet lægelig undersøgt for voldtægt og det er ikke nævnt i politiattesten. Det blev afgørende i domsmandsrettens afgørelse.

Trusler mod hendes venner

Under nattens tumult ringede den 37-årige til to af de kontakter han havde fundet i kvindens telefon og truede dem.

Domsmandsretten fandt det bevist, at han havde truet den ene på livet, så samlet blev det til en dom for vold mod kvinden og trusler mod en af hendes venner. Det blev takseret til seks måneders fængsel, da han flere gang tidligere er dømt for vold mod hende.

Den 25-årige kvindes forklaring blev holdt for lukkede døre.

Den 37-årige mand modtog dommen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Politi undersøger mistænkeligt dødsfald - en anholdt
Luk