Børnemishandling

Vold mod spædbarn

Forældre anklaget for at have givet drengen flere brud

Foto: Torben Hansen 

Aalborg

Genrefotos POLITI

Pressefotograf Torben Hansen
Foto: Torben Hansen Aalborg Genrefotos POLITI Pressefotograf Torben Hansen Foto: Torben Hansen

JAMMERBUGT: Et forældrepar fra Jammerbugt Kommune er tiltalt for at have begået vold mod deres spædbarn, fra han var fem dage til han var 10 uger gammel, så drengen fik syv brud på ribbenene og et på armen.

Det skriver NORDJYSKE Stiftstidende søndag.

Ifølge anklageskriftet blev volden begået i perioden juli til september 2010. Først blev barnet fjernet, men nogle måneder efter efterforskningens start fik forældrene barnet hjem igen, oplyser Jan Schneider, forsvarer for faren.

Fik barnet hjem igen

- Forældrene nægter sig begge skyldige, og det må kommunen også mene, at de er, siden forældrene fik barnet igen, siger forsvareren.

Mandag skal forældrene så i byretten i Hjørring tiltalt for vold mod barnet for mere end to og et halvt år siden, og i langt hovedparten af den mellemliggende periode har forældrene haft barnet hjemme.

Jan Lund-Andersen er chef for børne- og familieforvaltningen i Jammerbugt Kommune, men kan og må ikke udtale sig om den konkrete sag.

Ordnede forhold

- Generelt kan jeg sige, at vi har stor opmærksomhed på alle sager, og vi hjemsender kun børn til gode og ordnede forhold og sørger for at bevare en kontakt til både forældre og børn, oplyser direktøren

Skaderne på barnet blev opdaget, da forældrene bragte ham på sygehuset med et brud.

Lægerne tilkaldte politiet, fordi de ikke kunne få forældrenes forklaring om, hvordan skaden var sket, til at passe. Og en undersøgelse viste, at drengen havde flere brud af forskellige aldre.

Periodevis knogleskørhed

- Forklaringen på drengens skader er enten, at andre end forældrene har påført dem eller, at barnet har diagnosen midlertidig knogleskørhed, som opstår i en kort periode hos spædbørn, siger forsvarer Jan Schneider.

Han er utilfreds med, at politiet har været så længe om at efterforske sagen.

Anklager Torben Kaufmann forklarer, at der i sagen har været indhentet flere udtalelser fra andre instanser som kommunen og retslægerådet, og det tager tid.

Lægernes forklaring

Netop retslægerådets udtalelse om skaderne får sandsynligvis afgørende betydning for udfaldet af retssagen.

- Lægerne skal give deres forklaring på, hvad der sket, og det er så op til domstolen at træffe en afgørelse, siger Torben Kaufmann om, hvor sikker en sag, det er for anklagemyndigheden.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden