Røverier

Voldelig hjemmerøver med tatoveringer på halsen efterlyses: Har du set manden?

Nordjyllands Politi beder om borgernes hjælp til at finde gerningsmanden fra et voldeligt hjemmerøveri

Arkivfoto
Arkivfoto Pressefotograf Henrik Bo

Opdateret kl. 13:55

FLAUENSKJOLD: Nordjyllands Politi har nu offentliggjort nye oplysninger om det hjemmerøveri, som fandt sted i Flauenskjold mandag formiddag, hvor en 69-årig kvinde blev udsat for vold og bundet til sin seng, mens en gerningsmand gennemrodede hele hjemmet.

- Efterforskningen har klarlagt en del af hændelsesforløbet, og vi er ret sikre på, at gerningsmanden forlod stedet ad Rolighedsvej omkring klokken 12.15-12.30, hvorfra han gik videre ad Agertoften op til Aalborgvej. Ud fra vidneforklaringer er vi af den opfattelse, at gerningsmanden tog med busrute 73 klokken 12.48 fra Aalborgvej i Flauenskjold. Den bus ankom efterfølgende på busterminalen i Aalborg klokken 13.41, fortæller politikommissær Sune Myrup i en pressemeddelelse.

Signalement

Derudover har Nordjyllands Politi udsendt følgende signalement af gerningsmanden:

En mand på ca. 30-40 år.

170-180 cm høj og amindelig af bygning.

Brun hud med ar/bumser i ansigtet.

Kort mørkebrunt hår og lysbrune skægstubbe.

Han er tatoveret på venstre side af halsen op mod øret.

På gerningstidspunktet bar han en guldkæde med flade led rundt om halsen.

Gerningsmaden var iført sorte bukser samt sort trøje med hvid skrift.

Han var iført en større, sort bandana samt en cap/kasket med camouflagemønster i hvidt og gråt på fronten

Gerningsmanden trak en mørk damecykel, hvorpå der var placeret en pæn sort hardcase-kuffert

Kontakt politiet, hvis du har set ham

- Vi er meget interesseret i at høre fra vidner, der mener at have set en person, der matcher signalementet, i Flauenskjold, i bussen eller på busterminalen i Aalborg. Den her sag har vores største prioritet, da fremgangsmåden er ekstrem grov, og derfor appellerer vi også til, at de, der mener, at have set gerningsmanden eller har en formodning om, hvem han er, kontakter politiet på tlf. 1-1-4, siger politikommissær Sune Myrup.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden