Voldsom brand i nedlagt forsamlingshus
Ejendom totalt ødelagt efter brand natten til tirsdag
Opdateret 12. november 2015 kl. 12:29
THORUP: Et nedlagt forsamlingshus i landsbyen Thorup mellem Hjallerup og Dronninglund gik natten til tirsdag op i flammer.
Forbipasserende slog alarm kl. 02.49, og da brandfolk fra beredskabet i Brønderslev nåede frem stod ilden op gennem taget.
Huset, som har stået tomt i flere år, stod ikke til at redde, så brandfolkene lod det brænde kontrolleret ned.
12 mand fra stationen i Dronninglund bekæmpede ilden, og der blev tilkaldt en ekstra tankvogn fra Brønderslev. Branden var så voldsom, at det ikke var forsvarligt at gå ind i bygningen, så der blev udelukkende tale om udvendig slukning. På grund af sikkerhedsmæssige årsager blev gavle væltet, da ilden var slukket.
Nordjyllands Politi vil gennemføre tekniske undersøgelser for at klarlægge brandårsagen, oplyser Kaj-Verner Jensen, leder af lokalpolitiet i Brønderslev.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.