Politiet: Vi frygter, at beboerne er omkommet
Stuehus stod i flammer midt om natten
Opdateret kl. 17:17
Opdateret med flere oplysninger fra politiet
Et ægtepar i 50'erne frygtes omkommet ved en brand i nat på en gård på Nørrebjergvej nær Bælum i Himmerland.
Det oplyser Nordjyllands Politi søndag morgen. Politiet har underrettet de nærmeste pårørende.
Omspændt af flammer
Politi og beredskab blev alarmeret om branden lørdag kl. 23.08, og da brandfolkene nåede frem, var stuehuset omspændt af flammer.
Branden var så voldsom, at det ikke var muligt for røgdykkere at komme ind i huset.
Video: Jan H. Pedersen
Brandfolk har arbejdet på stedet hele natten, og efterslukningen var fortsat i gang søndag morgen. Derfor har det endnu ikke været muligt at undersøge det udbrændte hus, oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Beboernes køretøjer befinder sig på landejendommen, og politiet kunne ikke få fat på beboerne via telefon. Derfor frygter politiet, at beboerne - ægteparret - omkom ved branden.
Ekstra efterforskere
Nu er Nordjyllands Politi i gang med at undersøge de nærmere omstændigheder ved branden. Politiet har tilkaldt yderligere brandefterforskere, der skal hjælpe med at klarlægge, hvad der skete, og hvordan branden opstod.
Området omkring ejendommen var søndag morgen fortsat afspærret, og Hjemmeværnet skal sørge for at holde uvedkommende væk. Imens foregår undersøgelserne på stedet, oplyser Nordjyllands Politi.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.