Voldsom ulykke: Cyklist gennem bilrude
Mand på racercykel røg gennem forrude på bil ved ulykke nær Hadsund søndag. Bilisten opdagede intet og fortsatte. Opdateret kl.18.40.
Opdateret 23. maj 2022 kl. 11:26
En personbil stødte søndag eftermiddag ved 16.30-tiden sammen med en cyklist i vejkrydset Hadsundvej-Mariagervej-Åmøllevej nær Hadsund. Den mandlige cyklist blev kastet op på bilen og røg direkte gennem forruden og ind i bilens kabine. Men trods den voldsomme trafikulykke slap han uden livsfarlige kvæstelser. Han brækkede et lårben og fik snitsår, oplyser Nordjyllands Politi. Han brugte cykelhjelm, og det har formentlig været med til at mindske skaderne. Den kvæstede cyklist blev med ambulance bragt til sygehus. Bilist fortsatte trods ulykke Personbilen blev ført af en 80-årig mand, og han var åbenbart noget forvirret, for først efter yderligere 50 meters kørsel opdagede han den kvæstede cyklist inde i sin bil og stoppede op, ifølge politiet. Den ældre mand skulle være sluppet uden skader, men politiet bad hans familie om at hente ham og køre ham hjem. Mister måske kørekortet Politiet mener, at den ældre mand overtrådte sin vigepligt ved et venstresving, da ulykken skete. Det afviser den ældre mand - han siger, at han ikke havde set cyklisten og derfor ikke kan have overtrådt reglerne. Nu overvejer politiet, om ulykken skal have konsekvenser for den ældre mands ret til at køre bil. Med andre ord: Han risikerer nu at miste kørekortet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.