Redningsvæsen

Voldsom ulykke lammede fredagstrafikken

En uheldig overhaling var formentlig årsag til sammenstødet

Foto: Bo Lehm
Foto: Bo Lehm

Opdateret 31. august 2014 kl. 07:45

MORS: Seks mennesker er tilsyneladende sluppet nådigt fra en voldsom ulykke på rute 26 lige omkring Erslev på Mors her fredag eftermiddag kl. 15.

Ulykken skete formentlig, da en yngre kvinde, der førte en rød Daewoo Matiz ville foretage en overhaling. Da hun trak over i den modsatte vejbane, stødte hun frontalt sammen med en sølvfarvet Skoda Fabia med fire personer, der kom fra Nykøbing.

Seks ambulancer, en lægehelikopter og tre brandbiler ankom til ulykkesstedet. Førerne i begge biler sad fastklemt og måtte frigøres, men begge var ved fuld bevidsthed.

Værst medtaget var føreren af den røde Daewoo. Hun var sammen med sin kæreste på vej fra Vestervig til Nykøbing.

- Hun var værst medtaget, men billigt sluppet ulykken taget i betragtning, siger beredskabsinspektør Mogens Hansen.

Ulykken skabte kilometerlange køer i begge retninger, men Midt- og Vestjyllands Politi meddeler, at vejen igen er farbar

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden