Frøstrup

Voldssag midt i sag om knivdrab

En simpel voldssag i Thylejren for et år siden gav problemer for vidnerne

FRØSTRUP:En sag om vold mod en jævnaldrende mand, blev også en del af nævningesagen mod den 31-årige GS, som er tiltalt for drab på en anden 31-årig mand.

Voldssagen har et år på bagen og foregik i Thylejren, hvor GS angiveligt havde opsøgt en tidligere kammerat og givet ham nogle knytnæveslag.

Baggrunden skulle angiveligt være en episode i Frøstrup, hvor GS have stjålet nogle varer på en måde, så det var endt som et røveri.

Og her havde kammeraten åbenbart generet GS, og det blev til en afregning i lejren senere.

Den overfaldne og hans kæreste var indkaldt som vidner, men de havde ikke lyst til at skulle se GS, som de begge fortalte, at de var bange for. De frygtede, at at han på et tidspunkt ville hævne sig.

Mens kammeraten fik lov til at vidne med GS siddende i et naborum til retssalen, klarede kæresten det med ham inde i retssalen.

Om der så var nok i forklaringerne til at dømme for vold, er så op til nævningene at afgøre i morgen, hvor både denne sag og drabssagen bliver afsluttet.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.