Ida forsker i familiens udvikling: Idéen om kernefamilien er som en zombie, der ikke vil dø
Forestillingen om kernefamilien med far, mor, børn, villa og labrador står stærkt i vores bevidsthed. Men i virkeligheden er der mange andre modeller
Opdateret 28. oktober 2025 kl. 10:12
- Vi har den her kraftige forestilling om far, mor og børn - det er næsten en zombie. Sådan en du ikke kan slå ihjel. Du kan nakke den ned, skyde den og slå hovedet af den, men vupti, så er den der igen. Vi kan forsøge at forstå og begribe, men den bliver ved at dukke op.
Ida Wentzel Winther, der er familieforsker ved Aarhus Universitet og højskoleforstander ved Vestjyllands Højskole, lægger ikke fingre i mellem.
Få ting har så afgørende betydning for børns fremtid og voksnes lykkefølelse som den familie, vi er en del af. Derfor er familien både noget dybt privat og noget helt grundlæggende for vores samfund.
I mange år har billedet på den danske kernefamilie set således ud: Far, mor og børn.
Men i dag er det langt fra den eneste måde at være familie på. I artikelserien ”Far, mor og børn?” stiller Nordjyske skarpt på, hvordan familierne ser ud i Nordjylland i 2025.
Lige fra den helt traditionelle kernefamilie til dem, der falder helt uden for rammerne.
I artiklerne fortæller nordjyske familier om, hvordan de har valgt at indrette livet og familiens hverdag - og giver inspiration med udgangspunkt i deres tanker, valg og drømme.
Hun har sagt ja til at fortælle om familieformer til Nordjyskes artikelserie "Far, mor og børn?", hvor vi ser på forskellige måder at indrette sit liv på nu om dage.
Og mange lever netop ikke i den klassiske udgave af en kernefamilie, der ligefrem har givet navn til en leg blandt børn: Far, mor og børn. Dén, hvor typisk en yngre søskende skal være hunden.
Men hvordan ser familierne så ud i 2025?
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.