Børneliv i trivsel

Det er fristende at springe over, hvor gærdet er lavest. Især fem minutter i ulvetime

Jeg har brugt skærmtid som en genvej i hverdagen og kaldt det sprogtræning. Indtil en pædagog i Aalborg fik mig til at stoppe op og overveje, hvad mit barn egentlig får ud af det

Bluey og Blippi er storfavoritter hjemme hos journalist Deanna Grønning Young, når det kommer til skærmtid med god samvittighed. Men hvornår bliver den gode samvittighed til en sovepude med lidt for store konsekvenser?
Bluey og Blippi er storfavoritter hjemme hos journalist Deanna Grønning Young, når det kommer til skærmtid med god samvittighed. Men hvornår bliver den gode samvittighed til en sovepude med lidt for store konsekvenser? Foto: Camilla Christoffersen

Opdateret kl. 13:25

Dette er en klumme og et udtryk for skribentens egen holdning.

At sige noget positivt om børn og skærm er som at indrømme, man er en dårlig forælder. 

Men nuvel, jeg tager én for holdet. 

Skærmen er en fast del af hverdagen herhjemme.

Den giver tiltrængte pauser efter lange dage i institutionen og afleder på bedste vis, når det gerne skal gå lidt stærkt med de huslige pligter.

Og lur mig, om ikke det er sådan, de fleste børnefamilier anno 2026 får hverdagen til at hænge sammen.

Men efter at have læst, hvad Maibrit Bech Sørensen, leder af Daginstitutionen Sandgården i Aalborg, oplever i sit arbejde, er jeg kommet på andre tanker.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden