Kristines kæreste føler sig magtesløs: - Det er hendes krop, det går ud over

For hvad tager man på, når man skal have foretaget en helt uønsket abort?

Det er tirsdag 13. august 2024, og Kristine tager en ualmindelig dyb indånding, før hun møder op på Aalborg Universitetshospital.

Hun skal have fjernet dét, hun ønsker sig allermest.

Sådan begynder scenen til Kristine Kjærs værste mareridt.

Hun og hendes kæreste drømmer om at blive mor og far, men det vil ikke lykkes for dem.

Og det er ikke første gang, de står foran en abort.

Forude ligger to mislykkede graviditeter.

Det fortæller Kristine Kjær i podcasten Projekt Baby, der beretter om hendes lange kamp for at blive mor.

Hendes ønske er så stort, at hun på et tidspunkt stod på randen af en depression, fordi drømmen ikke vil lykkes. Hun måtte træffe nogle markante beslutninger for at holde fast i sig selv.

I podcasten beskriver Kristine Kjær, hvordan hendes kæreste sidder i stolen ved siden af hospitalssengen, hvor hun er indlagt på grund af smerter fra den medicinske abort.

Han prøver at være den stærke. Det har Emil Ledet prøvet mange gange. Men af og til bukker også han under.

Ikke bare på grund af ønsket om at få et barn.

Men også fordi det er så vanvittigt hårdt at se sin kæreste stå så meget igennem.

- Selv om jeg også er ulykkelig over vores situation, så er det jo hendes krop, det går ud over, siger Emil Ledet og tilføjer:

- Det er hårdt at se den, man elsker, være så sønderknust.

Et tab, hver fjerde kvinde kender

Kristine Kjær - og Emil - er langt fra alene om at miste.

Én ud af fire kvinder oplever minimum ét graviditetstab. Men for Kristine - og sikkert også mange andre - føles det som noget, man bærer alene.

Som noget, man skjuler og skammer sig over.

- Jeg har altid følt, at det var mig, der var noget galt med, fortæller Kristine Kjær og tilføjer:

- Det var som om, jeg bar hele ansvaret for, at min krop ikke kan holde på barnet.

På et tidspunkt viste det sig, at Emil har nedsat sædkvalitet - og at en del af forklaringen derfor kan ligge hos ham.

For Kristine betød det noget.

- Det blev en mærkelig lettelse. For første gang følte jeg ikke, at jeg stod med ansvaret helt alene.

Ikke kun kvindens ansvar

Det kommer bag på mange, at det ikke kun er kvindens krop, der afgør, om en graviditet lykkes.

Dårlig sædkvalitet kan også være en medvirkende årsag til gentagne aborter, forklarer læge og forsker Caroline Nørgaard-Pedersen.

Hun har skrevet en ph.d.-afhandling om immun-systemets rolle ved gentagne graviditetstab.

Caroline Nørgaard-Pedersen medvirker også i podcasten:

- Selvom sæden befrugter ægget, kan der være DNA-skader i sædcellen, som først viser deres konsekvens senere. Det kan øge risikoen for aborter, siger Caroline Nørgaard-Pedersen.

Derfor er fertilitetsproblemer ikke bare en kvindesag.

Det er et fælles projekt - og ansvar.

Caroline Nørgaard-Pedersen forklarer, at der er mange mulige forklaringer på gentagne graviditetstab.

Graviditetstab spænder over alt fra kromosomfejl, stofskifteproblemer, blodprop-tendens og livsstilsfaktorer til et overaktivt immunforsvar.

Hos cirka 40 procent af kvinder med gentagne tab kan man finde én eller flere medicinske årsager. Hos resten ved man stadig ikke præcist hvorfor.

- Det kan også bare være uheld. Tre aborter i træk kan ske uden underliggende årsag. Men efter tre tab giver det mening at blive udredt, siger Caroline Nørgaard-Petersen.

Men der er håb. For de patienter, der bliver behandlet i Aalborg, lykkes det nemlig for over 80 procent at blive gravide.

Dét håb, klamrer Kristine og Emil sig til.

Du kan høre hele Kristine Kjærs stærke beskrivelse af sine aborter i afsnit 6 af podcast-serien Projekt Baby.

Du kan høre dét og de andre afsnit dér, hvor du normalt lytter til podcasts - eller via Nordjyskes app.